MIN VÆGT VAR EN ELEVATOR.
ENTEN PÅ VEJ OP ELLER NED.
ALDRIG STABIL.

Mon du kan genkende

noget i dig selv?

Jeg har altid følt mig lidt for tyk

Jeg har været SÅ fokuseret på min vægt og på alle tænkelige slankekure det meste af mit voksenliv.

Jeg lærte tidligt i min ungdom at tælle kalorier og blev herefter et levende, omvandrende kalorietælleapparat.

Jeg manglede altid "bare lige at smide de der 5-10 kilo ”.


Jeg har løbet, spinnet og sultet mig gennem hverdagene, og vægten gik ned.

Når det endelig blev weekend overspiste jeg, så vægten hurtigt røg op igen.

Sådan var min rytme i mange, mange år.

Det virkede, men jeg var altid overfokuseret på mad, tallet på vægten, ofte sur og altid skrupsulten.

Da jeg blev 50 år ramte jeg overgangsalderen... Og muren.

Min situation var nu, at INTET af det jeg plejede at gøre virkede længere. Jeg spiste 1200 kalorier om dagen, spinnede eller løb, ofte 4-5 timer om ugen.

Men jeg blev bare tykkere, mere drænet. Min optimisme forsvandt. Ligesom mit humør og min talje var forsvundet. Og så begyndte jeg også at mærke mange andre overgangsaldergener, udover min støt stigende vægt.

Jeg fik hyppigere infektioner, migræne, havde dårlig og afbrudt søvn, humørsvingninger, hede-svedeture og begyndende ledsmerter.

Tørre slimhinder, tissede lidt i bukserne når jeg grinede højt, hostede eller hoppede.


Jeg SAVNEDE mit selvværd, min styrke, saft, kraft og kvindelighed. Og jeg manglede nogle stærke modne rollemodeller, i form af helt almindelige kvinder på min egen alder.

Jeg var så inderlig træt, ked af det, udmattet og opgivende.

Jeg indså at jeg var på vej et helt forkert sted hen

Jeg var nødt til at ændre min adfærd, men anede ikke hvilken vej jeg skulle gå.

Så jeg begravede mig i viden om overgangsalderen. Jeg blev klogere på de naturlige biologiske/ fysiologiske årsager og forstod, at jeg sad fast i et uhensigtsmæssigt mønster.

Jeg måtte revidere min solide overbevisning om at vægttab kun handler om "at tage sig sammen."

At løsningen ikke  lå i at spise færre kalorier og lave mere kalorieforbrændende træning.


For så simpelt er det regnskab ikke.


Jeg skulle tværtimod spise mere, men anderledes. Mad der indeholdt flere og bedre næringsstoffer. Jeg skulle træne i meget kortere tid, men på en langt mere effektiv måde. Jeg begyndte at styrketræne i stedet for at løbe/spinne.

Det jeg gjorde krævede al min tillid og helt vildt meget meget MOD. For det var nærmest modsat alt jeg hidtil havde troet på.

Heldigvis var det MEGET lettere at leve i. Jeg tog mig selv nænsomt i hånden og begyndte at dele noget af al den omsorg, som jeg i mange år havde givet til andre, med mig selv.

Jeg blev min egen rollemodel

Mit eget bevis på, at man kan bevare både styrke, talje og det gode liv.

 


Jeg tæller ikke kalorier og vejer mig aldrig mere.

Jeg hader restriktioner og stramme kostplaner, og giver ikke afkald på lækre madvarer, men vælger forkælelse med langt større omhu.

Jeg sulter aldrig, savner intet.

Jeg er ikke alene sluppet lettere gennem overgangsalderen, jeg står LANGT stærkere end jeg gjorde før.