Når det virker som om at uanset hvad du gør, så lever vægten og kroppen sit helt eget liv...

Fastlåst vægt, findes det?

Det føles fuldkommen umuligt at få indflydelse på din krops forandringer. Du spiser næsten ingenting men tager alligevel på, især på maven.

Din forbrænding virker helt fastlåst. Og det er den faktisk også, men det kan du ændre på.

Du har bare brug for en helt ny nøgle, end den du altid har kendt og brugt, hvis du for alvor skal låse op for en bedre og mere fleksibel forbrænding.

Og nu bliver meget af det du tror på, sikkert vendt helt på hovedet...

Mange kvinder spiser nemlig ikke bare forkert og for restriktivt, men indtager også alt for få kcal. Hvis kvindekroppen skal kunne fungere og opretholde alle vitale funktioner i en optimal balance, har den brug for omkring 2000 kcal i døgnet, naturligvis afhængig af aktivitetsniveau.

Det er stadig sandt, at kroppen skal være i kalorieunderskud for at forbruge af sine egne fedtreserver og derved opnå et vægttab.

Men et simpelt "kalorie ind minus kalorie ud-regnskab" er ikke nøglen.

Vægttab er for menneskekroppen en langt mere kompleks proces, end så simpelt et regnestykke lægger op til.

Hvis målet er vægttab, skal du finde frem til de vaner, der gør det let, at være i et fleksibelt kalorieunderskud.

Vi ved det egentlig godt,slankekure virker ikke, erfaring har vi masser af.

Alligevel kaster vi os igen og igen ud i restriktive planer. Vi påtager os skyld og skam når det igen ikke lykkes, kalder os selv slappe, svage, med en sølle viljestyrke.

Det er slet ikke i nærheden af sandheden. Alle jeg har mødt, der ligesom jeg har været igennem et utal at slankekure, er bomstærke, målrettede og viljefaste kvinder.

Sandheden er, at man ganske enkelt ikke kan basere et bæredygtigt vægttab på stram kalorierestriktion og øget aktivitet.

Det er en uholdbar løsning, og det ved alle vi der har forsøgt at opnå et stabilt vægttab vha sultekure.

Selvom man, i en periode, vil tabe sig ved den strategi, så tager de fleste af os alle de tabte kilo, eller endnu flere, på igen efter en periode.

Og så skal man leve med alle følgerne: En krop der er stresset, udmattet og i ubalance og derfor holder igen på energien og omdanner kcal til fedtdepoter.

En stresset krop holder ekstra godt fast på fedt

Kroppen har nemlig et effektiv, blandt andet hormonelt, forsvar der beskytter den imod vægttab. Kroppen tilpasser sig helst ikke en lavere vægt, men søger derimod, ved hjælp af en mængde komplekse processer, mod at nå et vægtniveau den havde før et evt vægttab.

Det lader til, at vores krop er programmeret til at holde fast på fedt, sandsynligvis fordi det i tusinder af år, hvor livet på jorden var præget af kulde og knaphed på føde, udgjorde en grundlæggende overlevelsesmekanisme. Gennem evolutionen har mennesketkroppen forfinet sin evne til at sikre overlevelse. Vi er designet til at holde fast på vigtige ressourcer, opbygge fedtlagre og at kunne spare på energien.

Det har aldrig været meningen at kroppen frivilligt skulle give slip på reserverne under sulteperioder. Så de kræfter der sættes i gang, når vi lever på lavkaloriediæter, er meget stærkere end vores vilje og kræfterne bliver forstærket fra gang til gang. Kroppen skruer massivt ned for energi, lyst til bevægelse, for temperatur, hormonproduktion, forplantningsevne, immunforsvar og en lang række andre funktioner. Samtidig skrues der massivt op for sultfølelsen. Forbrændingen bliver mere og mere ufleksibel og fastlåst.

Du kan heldigvis selv låse op for fleksibiliteten i din forbrænding

Den magiske nøgle, eller nærmere det magiske nøglebundt, vejen til en holdbar løsning går gennem mange små tiltag. Der er mange muligheder i en mere velafbalanceret kost, bedre bevægelse/ restitution og nye mentale fokusområder.

Vaner der grundlæggende respekterer vores fysiologiske præmisser og derved skaber samarbejde med kroppen, så den ikke modarbejder vægttab.

Kosten skal være lødigt sammensat på en måde der, uden at være for restriktiv, giver en følelse af tilpas mæthed og sikrer din krop alle de vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler den har brug for, men uden at være for energitæt.

Hver af dine 3 hovedmåltider skal give dig tilstrækkelig mæthed indtil det næste, så der ikke er behov for at snacke ind i mellem. Du skal ikke tælle kcal eller veje din mad, men planlægge måltiderne ud fra nogle meget enkle principper og rammer. Det kan være godt at pejle mod at spise hvert måltid til “fravær af sult", fremfor 100% mæthed. 

At "faste" mellem måltiderne giver bedre insulinfølsomhed og mere fleksibel forbrænding. Hvis målet er vægttab og en mere spændstig, smidig krop er man altså nødt til tålmodigt at genopbygge kroppens harmoniske balance og derved genskabe mere fleksibilitet i en fastlåst forbrænding.